Tbasen:    Søg    Tilføj    Statistik    Vejledning    Debat    Log ind    Alt+y: RYK - Rygmarvsskadede i Danmark
Byggecentrum
Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart, tlf. 6341 1441, kursuscenter@byggecenter.dk. Konferencecenter. Tilgængelighedsgennemsnit: 4.13. Inspiceret den 27-04-2001 af Eva Glistrup.
Beskrivelse: Stort moderne kursuscenter med alle faciliteter og god tilgængelighed. Ligger i samme bygning som Byggecentrums udstilling, der også har god niveaufri adgang. En udendørs udstilling af sommerhuse er kun delvis tilgængelig.
Vurdering: Et udmærket sted med et hjælpsomt personale. Anvendes bl.a. af De Samvirkende Invalideorganisationer til kurser.
Parkering: Klasse 5. Stor parkeringsplads lige uden for. 2 gode handicapbåse, derudover kan man bruge endepladser. Antal klasse fem og fire båse: 2.
Adgang: Klasse 5. Let skrånende terræn, automatiske døre. Antal klasse fem til tre indgange: 2.
Indre niveauforskelle: Klasse 3. Kursuslokaler og restaurant ligger i stueetage med niveaufri adgang og gode pladsforhold. God elevator, som dog kun er 144 cm lang, til underetagen, hvor der er gruppelokaler. Fritidsområde er også i underetagen, her skal man gennem et depotrum, hvis der er låst låser personalet op. God rampe til de kørestolsegnede værelser, trapper til øvrige værelser. Et trin til gårdhave. Antal elevatorer: 1.
Toiletter: Klasse 4. Der er et stort handicaptoilet til venstre for receptionen. Vendediameter mere end 150 cm, 2 armstøtter, håndbruser. Wc er kun 41 cm højt, men der er en løs toiletforhøjer. Håndvask kan ikke nås fra wc. Antal klasse fem og fire toiletter: 1.
Indretning: Klasse 5. I det største af mødelokalerne er der et højt podie.
Kørestolspladser: Klasse 5. Løse stole. Antal klasse fem og fire kørestolspladser: 40.
Bad: Klasse 3. Bad til hvert værelse. 2 armstøtter, håndbruser, man kan ikke nå håndvask fra wc. Højt spejl. Badeskammel kan lånes efter forudgående aftale. Vendediameter 120 cm, og jeg er usikker på, om badeværelset ikke i virkeligheden er klasse 4. Antal klasse fem til tre bade: 28.
Værelse med seng: Klasse 3. Værelserne er ikke så store, men anvendelige. Høj bøjlestang, lidt lavt bord. Egentlig klasse 4, men jeg er i tvivl om dørbredden. Antal klasse fem til tre værelser: 28.

Kommentér stedet og/eller inspektionen af det (kræver at man er logget ind):

Kun for inspektøren af stedet:


Tbasen:    Søg    Tilføj    Statistik    Vejledning    Debat    Log ind    Alt+y: RYK - Rygmarvsskadede i Danmark